Da Osvald fik sine strikkede drengesokker var kommentaren: "Dem vil jeg ikke ha', dem er jeg OVERHO'DET ikke glad for".
Det var jo ikke værre end at så kunne storesøster Hilde få dem. Det ville hun gerne - og så ville Osvald efter lidt betænkningstid gerne have sokkerne alligevel. Det indebærer selvfølgelig, at jeg måtte love Hilde et par andre.
Det gik meget bedre med de strikkede katte, som jeg havde lavet. Orange til Hilde, den stribede blå til Osvald. DEN ville han gerne have.
Begejstringen var så stor, at missen skulle have en svingtur i halen. Uheldigvis ramte den en dørstolpe, så det ene øje flækkede. Så må man jo hjælpes ad med at finde et lignende øje i oldemors knap-glas. Snart havde missen to øjne igen.
Strikkefakta sokker: Garnet er Fabel fra Drops, strømpepinde nr 2½, opskrift fra Drops Design nr 22-13.
Strikkefakta katte: Garnet er noget ubekendt loddent fra lageret, pinde 4, opskriften herfra.
1 kommentar:
Ih tak for de lækre strikkede ting! Kattene er et stort hit. De er bare SÅ søde, og de har erstattet de syntetiske plys-dyr som yndlings-sove-bamser :)
Send en kommentar