Tro nu ikke, at fingrene har stået stille. Men jeg har strikket små projekter, som har været nemme at have med i bilen og på toget - ting, som jeg havde liggende og som absolut burde blive færdige. Jeg lægger tingene ud lidt efterhånden.
Vi begynder med pelerinen.
Hos Eva i Stäket havde jeg købt opskrift og garn til en hue. Jeg begyndte også på huen for længe siden, men gik så i stå. Da jeg tog strikketøjet frem igen indså jeg, at jeg var gået i stå, fordi jeg jo slet ikke havde lyst til at få en hue. Men garnet var lækkert. Ved at kikke i mine (mange) strikkebøger fandt jeg en opskrift, der passede til garnkvaliteten.
Pelerinen strikkes på tværs med vendestrik ( sv = förkortade varv), på den måde fremkommer den afrundede form.
Den retstrikke del bliver rullekraven, den glatstrikkede del bliver den del, der går ned over skuldrene. Men først skal der tabes masker - med vilje! Hver tredje maske på den glatstrikkede del lader man løbe. Så bliver der "rendemasker". Forresten: da jeg var ung, var en rendemaske en mindre pæn betegnelse på en letlevende kvinde.
Så bliver kraven meget bredere.
Til slut strikker man enderne sammen, og voila! - en pelerine.
Og hvad er så en pelerine? Svensk Wikipedia giver svaret, klik her. Hun er da sød, den lille dame fra 1911!
Strikkefakta:
Garn: "Handfärgad Grov Alpacka (100% alpackaull), 100 gr = ca 125 meter".
Pinde nr 7.
Den rigtige farve er mørk turkisfarvet, bedst gengivet på det sidste billede.